Dialogue Aarhus – Berlin

With residence in Aarhus (Ole Hansen) and Berlin (Kristen Forster) was initiated a dialogue based on a common fascination with urbanity, art and topics of a more private and an existential character.

The intention was to let the two cities different moods dictate the dialogue process. The fact that there was ‘spoken’ from two distinctly different locations was a point – the tension and mutual curiosity, which was created by the difference and the distance was definitely intentional.

The dialogue was perceived as the case itself, questions and topics was changed along the way. The work was intended as an ongoing documentation of the dialogue. The table of used planks was made for the occasion.

In practical terms the communication has been made via email and ordinary post.

→ Transform – Film City Aarhus, 2011

Når man i DK tænker på Århus, er det domkirken, cafeerne, bugten, skoven, vadestedet og kvinderne man først tænker på. I Berlin tænker man på… tæpperensning

Kræn

Beklager at svaret har måttet lade vente lidt længe på sig. Men jeg har været hyret ind til udstillingsopbygning i Kunstbygningen – udstillinger, der åbnede i fredags.

At svaret så ovenikøbet ser skamløst letkøbt ud gør det jo kun mere pinligt. Men altså – der har været flere ting i spil. Jeg synes, det er et morsomt fund, at der står ‘www.aarhus-berlin.de’ i dit billede, og det er en glimrende indledning. Jeg endte dog med at se bort fra det skiltemæssige mod til gengæld at snuppe nogle af farverne, og sætte dem i en anden ramme, give dem en anden behandling.

Det er den gule (eller en der ligner meget), der er smurt på en gammelt kvadratisk smørrebrædt med rødt plastiklaminat (det er svagt marmoreret). Det er gammelt og består af træ i midten, hård masonit tror jeg. Det har altså en materialitet, og det har været en brugsgenstand. Og farven ligner fed margarine (det er oliemaling).

Fed mad og spirituel kontemplation! Og gult som lys, skin eller falsk guld. Lutter forvirrede spørgsmål.

I øvrigt har jeg overvejet at lave nogle multiples af disse smørebrædder. Der er seks-syv stykker endnu. Bare male dem gule – ens og alligevel lidt forskellige.

Hvad siger du til det?

Venter med spænding.

Ole

Wallah

Fint svar! Og jeg synes osse det er en god idé at man kan få en lille Richter med hjem til billige penge. Jeg har selv haft det i baghovedet hele tiden, men er ikke kommet på noget brugbart endnu. Jeg er iøvrigt næsten klar med et svar..måske idag. Du får det med posten i løbet af ugen Du behøver bestemt ikke undskylde dit indlæg, mit ser mindst ligeså letkøbt ud. Nu er der jo ikke noget galt i at købe let, lad os lige få det på plads

Apropos Richter jeg så en udsendelse med ham i anledningen af en udstilling i Tate tror jeg det var. Han virkede meget hemmelighedsfuld og var ikke meget for at kommentere sin kunst. Jeg så også en udsendelse med Anselm Kiefer. Jeg havde troet, at han måske var en af tysk historie tynget alvorsmand, men nej. En smilende utrolig sympatisk mand, der venligt svarede på alle ikke altid lige præcise spørgsmål. Det er helt klart et menneske der stadig søger og lisså fuld af spørgsmål som af svar. Et menneske man kunne tale i dagevis med tror jeg. Behagelig overraskende.

Nå jeg må ned og købe en kuvert til mit spidsfindige, letkøbt udseende svar til dig

Kræn

Så er svaret klar til afsending. Det består 3 (ubrugte) karklude i rød, gul og blå, et brev fra min mor, kuverten fra brevet med grøn plastik stukket i, og en hvid serviet.

Jeg vedlægger to billeder så du kan se hvordan det skal lægges op. Fordi det er så uprætentiøse effekter, er præcisionen så meget desto vigtigere.

I bunden lægges den røde karklud, derefter kuverten i øverste venstre hjørne, så to af siderne flugter med karkludens kant. Derefter lægges de andre objekter, så der dannes et rødt kors. Det vigtigste er at korset bliver så regelmæssigt og prægnant som muligt, at der stikker dele af karkludene og brevet ud af det røde felt, er tilstræbt. Brevet placeres i nederste højre hjørne med ordet ” Mor” yderst og nederst. Det er vigtigt at kuverten er åben så man dels ser at der er noget i, dels at man bemærker symmetrien i kuvertens afrevne, utålmodige åbning.

Hen over det hele placeres en hvid papirserviet, der er tynd nok til man kan ane det underliggende,
det nederste højre hjørne er bøjet op så man kan se ordet ” mor” i brevet. ( jeg sender et lille forråd servietter med). Der skal på ingen måde tilskyndes til at kigge under servietten, men bliver publikum nysgerrige, måske ansporet af brevet og ”mor”, er det helt ok. Det kan være at de måske ikke for lagt servietten præcist tilbage igen og om man skal fjerne servietten helt efter værket jo engang er ”defloreret”, ved jeg ikke. I al fald er det vigtigt at servietten ikke bliver fedtet og nusset og stadig har en karakter af opdækning.

Ak ja Ole så meget for så lidt. Jeg skal nok gøre mine følgende svar mere ligetil. Som du ser, har jeg besvaret din smørebrædtRichter med en karkludeDalsgård. Mor. På den måde har vi dækket hele den europæiske modernisme fra tidlig dada op til de postmoderne tyske malere. Til din kulinariske køkkenregion har jeg lagt hygiejne, hvidhed, navlestreng. Ufarligt, nærmest resignerende. Tilsyneladende.

For man kan læse brevet fra min mor. Det er på tysk, men oversat står der ( jeg skal lige nævne at paven var i Berlin)”…Og hvordan går det med Paven. Når du skriver, at han vil deltage i maraton, så mener du da vel ikke, at han vil løbe med? På sine blege tynde ben kommer han vel ingen gang 5 meter. Han er mig så vederstyggelig, og jeg forbinder ham altid med en usympatisk, hyklerisk myrrah-stank og tøj, der ikke er blevet luftet”

Vi har altså her at gøre med den mest ætsende kritik af Pavestaten, siden Luther slog sine 94 teser op på porten i Wittenberg ! Derfor den hvide serviet! Værket, Ole, dækker ikke kun modernismens udvikling, men kommenterer og kritiserer også 1500 års europæisk religions og idéhistorie. Det kan være det ligner tre karklude og et brev hjemmefra, men…

Under alle omstændigheder så går jeg ned og sender det nu, så du har det nok i overmorgen.
Kh Kræn

Hej Kræn
Kalkes der nu kirker igen? Og hvorfor så puritansk? Er billedet et udtryk for en af karklude og hvide servietter undertrykt vitalisme artikuleret af din gamle MOR i form af en nedgørelse af tynde og blege ben, mangel på fysisk udholdenhed, uluftet tøj og myrrah-stank?

Næ, se hvad der kommer her – en rigtig sejrherre (med lumre associationer til noget racerent herrrefolksagtigt). Mon din mor vil synes om den? Den udtrykker ihvertfald mere kropsdyrkelse end spirituel kontemplation.
(Skulpturen er et eller andet sted i huset, men endnu ikke fundet – du får et billede snarest)

Ole

Vi høres ved
Ole

ET FUND!
(Det er en gammel tagplade af en slags zinklegering. Jeg har ikke tilføjet det fremskredne forfald noget. Blot lagt det frem).

Celan, Kiefer og hjemløshed. Jeg synes, det ser tilpas trøstesløst ud…

Kh
Ole

Wolle!
Det ser godt ud! Jeg var lidt i Tvivl om bordets “grovhed”, men zinkpladen understøtter på fornem vis bordet. Jeg håber da ikke det bliver for trøstesløst, feks mener jeg vi bør satse på at have lys i lommelygten. Er det muligt at instruere vagten om at tænde og slukke den? Og evt skifte batterier? Jeg vil tænke på noget i a4 størrelse. Kan der hænge noget over den ende af bordet, feks en presenning med jord eller sådan noget. ( det blir fanme noget blut und boden noget )Det skal jo osse fungere æstetisk og der må du jo melde om det er tilfældet. Jeg tænker på noget. Det kan jo være det bare skal blive som det er Eller lave en fælles afslutning